Løb for ungdom i Viborg AM. (Mellem/Lang)
Børn kan starte som 12-årige på holdet, det forventes at kommende løbere på dette hold kan løbe 30 minutter uden pause inden de starter. Du kan blive på holdet, indtil du er 22 år.
Træning for Mellem/lang distance holdet:
I Viborg AM er der to træningssamlinger om ugen, hver tirsdag og torsdag. Det foregår på og fra atletikstadion i Viborg.
I fællestræningen indgår der typisk intervaller og coretræning. Der trænes ude hele året, også når det regner eller det er frostvejr.
Træningsplanen formidles til løberen via en lukket Facebook-gruppe, som du bliver medlem af ved indmeldelse i klubben. Her der det detaljeret beskrevet, hvad der skal ske de to pågældende træningsdage. Træningen og intensiteten ændres fra gang til gang, ud fra sæson og i relation til vigtige løb.
Mellem/lang distance er primært baneløb, med dette forstås 800m – 1000m - 1500m – 3000m, hvor holdet er til mange konkurrencer om året. De helt store konkurrencemæssige mål hvert år, er Dansk ungdoms mesterskab (DMU) inde og ude, evt. deltagelse i cross turnering, enkelte landevejsløb samt det lokale og meget traditionsrige Søndersøløb, som afholdes i maj.
Når du har nået et vist niveau, får du tilbudt et personligt træningsprogram, det fylder ugen op med træning, tilpasset den enkelte atlet, og hvor de to ugentlige fællestræninger indgår i. For yderligere informationer, kontakt Lars Vels.
Nye løbere er mere end velkomne. Du kan prøvetræne fire gange, inden du skal meldes ind i klubben.
Kontaktperson:
Lars Vels larsvels@gmail.com Mobil 23952373
Trænere er Lars Vels, Torben Bundgaard, og Christina Shifris.
Her kan du læse mere om: Dit udstyr til Løb Ungdom (mellem/lang)
Nyttige links:
Dansk Atletikforbund
Statletik
TRACKS
Atletik TV
My Raceresult
Sportstiming
Ultimate